I 1990’erne gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en registrering af spor i det danske landskab af befæstningsanlæg fra perioden 1858 – 1945. Størstedelen af disse udgøres af de tyske anlæg fra 2. verdenskrig. Registreringen blev foretaget af frivillige over hele landet, og jeg deltog i arbejdet, hvad angik Lolland, Falster og Møn.

       I forbindelse med dette arbejde begyndte jeg at undersøge, hvad der forelå på tryk om de enkelte anlæg. Det var ikke meget. Imidlertid blev jeg gjort opmærksom på det såkaldte Stockholmarkiv på Rigsarkivet (nærmere herom senere). Her er der en meget stor mængde efterretningsrapporter om den tyske besættelsesmagt fra hele landet. For at få overblik over de oplysninger jeg fandt om forholdene på de 3 øer, skrev jeg dem ind på min pc’er – og her fra var skridtet til at lægge dem ud på nettet ikke så stort, således at de også kan anvendes af andre.

         Med mellemrum har jeg genoptager mine undersøgelser både i Rigsarkivet og andre arkiver og også fundet flere rapporter, der alle er lagt ud. Muligvis kan der stadig findes noget i arkiverne, specielt Rigsarkivet, men jeg tror, de væsentligste efterretninger er med her. 

        Efterretningsrapporterne kan først og fremmest anvendes til at opnå indsigt i, hvad den tyske værnemagt havde af anlæg i området, og om hvor de tyske tropper var garnisonerede. Desuden giver de et indblik i meddelernes arbejde.

        Som med alle andre kilder skal efterretningsrapporterne underkastes kildekritik. Der skal her peges på især to forhold: I sagens natur var vilkårene, hvorunder oplysningerne blev indsamlet ekstraordinære. "Spionerne" kunne jo ikke gå åbenlyst rundt og tælle og måle, notere og tegne. Tillige stod man undertiden over for anlæg, hvis funktion man ikke vidste noget om. Således kaldes nogle af anlæggene på Hasselø for pejlestationer eller lytteposter. I dag ved vi, at der var tale om radaranlæg. Modtageren af rapporterne, den allierede overkommando i England, har dog ud fra beskrivelserne og skitserne næppe været i tvivl - og det var trods alt hovedsagen.

        Naturligvis blev efterretningerne vurderet allerede i samtiden. Således er mange rapporter i Stockholmarkivet påført en bogstav-tal kode, der sandsynligvis er udtryk for en efterretningsofficers vurdering af kildens pålidelighed og oplysningens sandfærdighed. Mere herom i afsnittet: Vejledning. Denne samtidige kildevurdering skal naturligvis også ses gennem de kritiske briller.                

Rapporterne er fundet følgende 4 steder:
1)  I Rigsarkivet i det såkaldte Stockholmarkiv.
2)  I det illegale skrift "Dansk Efterretningstidende", hvoraf der findes eksemplarer både på   Det kongelige Bibliotek (Læsesal Øst) og på Frihedsmuseet.
3)  I Falsters Egnshistoriske Arkiv, Nykøbing.
4)  På Museet for Danmarks Frihedskamp (Frihedsmuseet), Thøger Busks Arkiv (Pk. 22-63) samt et læg afleveret af Gunvor Fugl-Meyer (Pk. 22-49, læg III).
 
Baggrunden for de enkelte kildegruppers dannelse skal kort skildres her: 

1) Stockholmarkivet:
     Efter den tyske besættelse i 1940 fik den danske hær og flåde lov til at fortsætte om end med reducerede styrker og med mange indskrænkninger i deres virke. Også de to værns efterretningssektioner kunne arbejde videre. De faste officerer i de to tjenester, det drejede sig for hærens vedkommende om 3 mand samt nogle få hjælpere, for marinens om 2-3 mand, besluttede allerede i sommeren 1940 at spionere mod den tyske besættelsesmagt til fordel for de allierede, og fra samme efterår begyndte der at gå en stadig kraftigere strøm af efterretninger til Stockholm, hvor en kontaktmand, der officielt var dansk bladkorrespondent, sørgede for, at de gik videre til briterne. Det var højt spil, for det må antages, at det ville have fået særdeles alvorlige konsekvenser, hvis efterretningsvirksomheden var blevet afsløret af den tyske kontraspionage. Det gælder i første række de involverede officerer og deres hjælpere, der havde stået til meget strenge straffe, men det er et åbent spørgsmål om den danske regering ikke var blevet tvunget til at gå af og et dermed følgende sammenbrud for samarbejdspolitikken .

Hærens og flådens opløsning d. 29. august 1943 betød et tilbageslag for den hemmelige efterretningstjeneste, idet officererne af frygt for at blive afsløret måtte flygte til Sverige, hvor de straks indgik i den del af arbejdet, der foregik dér. I Danmark var nye folk imidlertid klar til at tage over, og i løbet af et par måneder var man i fuld gang igen.

Indsamling af oplysninger skete bl.a. gennem lokale meddelere, der mere eller mindre regelmæssigt indberettede om ændringer eller om status quo i det såkaldte normalbillede. Var militære anlæg blevet bygget eller ændret, var der tilgået eller afgået tropper eller var alt ved det gamle? Det vides, at der på Lolland og Falster har været meddelere i Nakskov, Maribo, Nykøbing og Gedser. Møn blev formentlig dækket fra Vordingborg. Muligvis har disse i et vist omfang haft andre meddelere knyttet til sig.

Rapporterne, der oftest var håndskrevne, blev som almindelig post sendt til København, hvor de blev bearbejdet, renskrevet på maskine og mikrofotograferet og ad forskellige kanaler sendt til Stockholm, hvor en yderligere bearbejdning foregik. Før 29. august 1943 blev de indsendte rapporter normalt arkiveret og gemt, og disse kan derfor i dag genfindes som originaldokumenter. I perioden efter blev de af sikkerhedshensyn brændt.

Efter befrielsen i 1945 blev det arkiv, der var opstået i Stockholm, ført til København, hvor det blev lagt sammen med en række andre arkiver, til i alt 185 arkivpakker svarende til ca. 30 hyldemeter. I tidens løb fik det hele betegnelsen "Stockholmarkivet". I slutningen af 1960’erne blev arkivet i nogen grad ordnet, og der blev udarbejdet journaler og oversigter af en række af de personer, der havde været med til at opbygge det under besættelsen. I 1971 blev det endeligt overdraget Rigsarkivet, men først i 1990’erne blev det gjort tilgængeligt for offentligheden.
    2 meget fyldige rapporter om det tyske "Mistel" forsøg på Møns Klint i maj 1944 er dog fundet i arkivet vedr. modstandsbevægelsens region V.
     Den militære efterretningstjeneste er beskrevet af Hans Christian Bjerg i værket "Ligaen". 

2) ”Dansk Efterretningstjeneste”
        var et illegalt skrift der blev udsendt af den militære efterretningstjeneste. Skriftet udkom hver anden dag fra marts 1945 til besættelsens slutning i et meget begrænset oplag. Modtagerne har formentlig været modstandsbevægelsens regions- og amtsledere og muligvis bylederne i de større byer. Der var således ikke tale om et illegalt blad i gængs forstand. Skriftet findes både på Det kongelig Bibliotek og på Frihedsmuseet, men ingen af stederne er det komplet med alle numre. 

3)  Falsters Egnshistoriske Arkiv, Nykøbing:
        Her findes nogle originale rapporter og kortskitser alle vedrørende flyvepladsen i Bøtø. De må være udarbejdet af en eller flere lokale  meddelere. De er alle udaterede, men den ene genfindes i lidt bearbejdet form i  Stockholmarkivet, dateret 15.1.45, og enkelte oplysninger fra en anden ses i en rapport dateret 1.4.45.
        Det må antages, at oplysningerne er videregivet til en tilrejsende efterretningsofficer, der tilsyneladende ikke har været interesseret i kortskitserne. Det samme gælder et farvelagt kort, udarbejdet af Organisation Todt, der forestod anlægsarbejdet. Dette kort findes også på Frihedsmuseet (Thøger Busk arkiv).
        Desværre vides det ikke, hvornår og af hvem rapporterne og kortskitserne er afleveret til Falsters Egnshistoriske Arkiv.

4) Frihedsmuseet:
       Fra 1942 opererede endnu mindst en efterretningsorganisation i Danmark til fordel for de allierede. Den var oprettet og i nogen grad betalt af den polske eksilregering i London, og kontakten hertil gik via det polske gesandtskab i Stockholm. Agentnettet bestod fra begyndelsen udelukkende af polske indvandrere og deres efterkommere, men efter nettet var revet op og lederen af det dræbt ved årsskiftet 1944-45, blev det videreført af danskere. Leder fra 3. januar 1945 var aktuar Thøger Busk. Den danske militære efterretningstjeneste ønskede ikke at have noget at gøre med den polske, som man anså for en sikkerhedsrisiko. I krigens sidste måneder har der dog foregået et vist formelt samarbejde på et eller andet højere niveau, idet det ses, at de to efterretningstjenester er blevet bedt om at løse samme opgaver.
     Kun fra den tid Thøger Busk var leder kendes rapporter fra den polske efterretningstjeneste. Det drejer sig såvel om originale rapporter og kort som om kopier af bearbejdet materiale. Thøger Busk arkiv er tilgået Frihedsmuseet via museumsinspektør Georg Nellemann, der har skrevet bogen "For Danmarks frihed og Polens ære" om organisationen.
          Mange af rapporterne fra Lolland og Falster er underskrevet "Gitte". Hun er identisk med Gunvor Fugl-Meyer (1904-1985), der boede i Hellerup ved København, og oplysningerne må således være indsamlet under rejser til området og via lokale meddelere. Før sin død har hun afleveret en række rapporter m.m. til Frihedsmuseet. Materialet har formentlig ikke været kendt af Georg Nellemann, da han skrev sin bog. 
     Thøger Busks arkiv findes i Pk. 22-63; Gunvor Fugl-Meyers i Pk. 22-49.
  
 

”Måske Danmarks væsentligste modstandsindsats”

Da fronterne i april 1945 nærmede sig Danmark, og landet dermed kunne blive krigsskueplads, udarbejdede den danske sektion af det allierede hovedkvarters efterretningsafdeling en ”German Order of Battle in Denmark April 1945”, altså en oversigt over de tyske styrker og befæstningsanlæg. Den er dateret 30. april og er på mere end 70 sider. (Stockholmarkivet, Pk XXIa).

Skemaet viser samlet de informationer i oversigten, der specifikt omhandler Lolland og Falster. I oversigten er der anvendt mange standardforkortelser, som her er forsøgt oversat. Til nogle af oplysningerne har jeg tilføjet en kommentar (i kursiv). Ud fra efterkrigstidens viden kan det konstateres, at de fleste oplysninger er korrekte, men også at nogle er forkerte.

På nogle medfølgende kort er angivet troppestyrken i Maribo og de to flyvepladser.

Det kan måske forekomme at være et beskedent slutfacit, men øerne var ikke et område, hvor den tyske værnemagt gjorde sig stærkt gældende. Efterretningsfolkenes store og risikable indsats her skal ses i sammenhæng med arbejdet i det øvrige land. 

Dansk modstandshistories ”grand old man”, dr.phil. Jørgen Hæstrup skriver i ”Hemmelig Alliance” om efterretningstjenesterne:
De tyske tropper var og blev under den nøjeste observation, time for time, sted for sted. Fra et rent strategisk og taktisk synspunkt blev måske denne tjeneste - efter sin art den mest upåagtede af alle – Danmarks væsentligste modstandsindsats. Fra London så det i det mindste sådan ud, og set i historiens lys synes opfattelsen at bekræfte sig, selv om kun få i datiden vidste det, og færre forstod at vurdere indsatsen.

Litteratur:

Der kan henvises til følgende litteratur om emnet:

Besættelsens Hvem Hvad Hvor. Artiklen: Efterretningstjenesten. Politikens Forlag. Flere udgaver, seneste 1985.
BJERG, Hans Christian: Ligaen. Den danske militære efterretningstjeneste 1940-1945. Bd. 1-2. København 1985.
CHRISTIANSEN, Jens E.: En upåagtet del af modstandsbevægelsen. Glimt af efterretningstjenesternes arbejde på Lolland og Falster. In: Årbog 2005 for Lolland-Falsters Historiske Samfund. Maribo 2005.
Gads Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-1945. Artiklen: Efterretningstjeneste, dansk. København 2002.
HÆSTRUP, Jørgen: Hemmelig Alliance. Bd. 1 s. 118-139. København 1959.
JESPERSEN, Knud J.V.: Med hjælp fra England. Special Operations Executive og den danske modstandskamp 1940-1945. Bd. 1–2. Odense 1998 – 2000.
KLINT, Helge: Efterretningstjenesten og hærens illegale transporttjeneste 1940-45.   1977.
MØLLER, Lars R.: Operation Hurricane - efterretningsvirksomhed før og nu. København 2000.
NELLEMANN, Georg: For Danmarks frihed og Polens ære. Den polsk-engelske efterretningstjeneste i Danmark 1940-45. Årsskrift for Frihedsmuseets Venner 1989.

På denne webside er der en række artikler om den militære efterretningstjeneste:
http://w2.djh.dk/hovedopgaver/2005e/web/dobbeltspil/index.htm

Til VEJLEDNING

Oprettet 2.3. 1999
Ændringer og tilføjelser:
23.4. 1999, 12.7. 2001, 20.3. 2003, 4.3. 2005, 20.1. 2006 og 01.01. 2007.

Jens E. Christiansen,
Åtoften 131,
2990 Nivå.